Telefon 75 32 11 66

Vi passer på din forsyning af vand, el, varme og fiber - også i den kommende tid.

Kære Andelshavere og kunder

Som I højst sandsynligt er opmærksomme på, så er det en særlig situation for hele Danmark vi nu står i, grundet COVID-19 og den medfølgende smittefare. Derfor tager vi i GEV også vores forholdsregler.

Vi har besluttet, at vi opretter hjemmearbejdspladser for så mange medarbejdere, som det lader sig gøre.

Det betyder, at vores daglige drift FORTSAT kører som almindeligt. Dermed sikrer vi, at vores forsyningsområde er trygt forsynet.

Hvis vi får behov for at besøge jer i forbindelse med installation eller reparation af udstyr, så bliver I kontaktet af en medarbejder inden. Dette gør vi for at sikre både deres og jeres sundhed ikke bliver udsat for en unødvendig risiko. Vi har fokus på god hygiejne for alle medarbejdere og ønsker at vi alle respekterer at holde afstand fysisk, så vi alle kan fortsætte arbejdet i det daglige så uberørte som muligt - i en hverdag der for en tid er ganske anderledes.

Alt vores administrative personale vil som udgangspunkt arbejde hjemmefra, hvilket lader sig gøre, da vi er en digital arbejdsplads. I vil stadig kunne kontakte os på vanlig vis over telefon eller email. Du finder vores kontaktoplysninger her på siden. Klik på fanen "medarbejdere" på forsiden, for at finde den medarbejder du ønsker at komme i kontakt med.

Det vil dog ikke fysisk være muligt at besøge vores kundeservice indtil 10.maj. Forlænges denne periode, vil vi orientere om det her på siden. 

(Det betyder, at det i denne periode ikke er muligt at betale med kreditkort på Tårnvej 24. Vi henstiller til, at I benytter jeres netbank og betaler jeres regninger derfra. Alle oplysninger I skal bruge findes på regningen. Har I brug for hjælp, står vores dygtige kundeservicemedarbejdere naturligvis til rådighed på telefon 75 32 11 66)

 

Til sidst en opfordring herfra til, at vi alle passer på hinanden, tænker os om, bevarer roen og følger regeringens anbefalinger på alle punkter. Vi må stå sammen om ikke at være tæt sammen fysisk - men stadig forsøge at holde de danske hjul kørende i den kommende tid.

 

STATUS DEN 7.APRIL 2020:

  • Generalforsamlingen i Grindsted Vandværk er udsat for nuværende.
  • Generalforsamlingen i Grindsted El- og Varmeværk er udsat for nuværende.
  • Begge ekstraordinære generalforsamlinger ifm. fusionen er derfor også udsat for nuværende.
  • GEV Huset er lukket for fysiske kundehenvendelser indtil den 10.maj 2020. Ring til os eller skriv en e-mail. Vi er her stadig!

 

Bedste hilsner,

Rene Heiselberg Gier

Direktør i GEV

 

*Opdateret den 7.april 2020

COVID-19