Hjælp fra eksperterne

Vi har stillet Energinet det spørgsmål og svaret er ikke så enkelt, men med lidt hjælp fra eksperterne i Energinet kan I herunder læse lidt mere om årsagerne.

Elpriserne er typisk en refleksion over nogle kortsigtede faktorer, såsom fx mængden af vind, sol, forbrug på dagsbasis, og på mere strukturelle faktorer som priserne på kul, gas og CO2-kvoter, samt sidst også vandniveaet i de norske og svenske reservoirer. Altså er der mange faktorer og parametre, der kan spille ind, når prisen skal fastsættes.

Prisen i elmarkedet sættes af det der kaldes "det marginale anlæg" - altså det anlæg, der producerer den kWh, der lige præcist dækker forbruget. Og det anlæg er tit et anlæg, der benytter kul eller gas som brændsel.

Priserne stiger på andre områder

I 2021 er priserne på CO2-kvoterne steget fra ca. 30 euro / ton til lidt over 60 euro / ton. Altså en fordobling. Samtidigt er kulprisen steget fra ca. 80 US Dollar / ton til knap 180 US Dollar / ton og naturgas har haft en stigning i pris fra 18 euro / MWh til 55 euro / MWh. 

Da vandniveauerne i de svenske og norske magasiner samtidigt er under det historiske gennemsnit for den nuværende periode, så sætter ejerne prisen på deres vand lidt højere, for at spare lidt på det til vinteren. Det har selvsagt også en effekt på prisudviklingen.

Konklusion

Altså er alle de strukturelle faktorer, som påvirker prisen, høje i forhold til starten af året og i forhold til 2020, hvilket gør at priserne generelt set er højere. På samme tid har 2021, indtil nu, været en smule mere vindfattigt end 2020, så det daglige pres på priserne som vinden kan levere, har været lidt lavere end tidligere.

Vi håber ovenstående kan være med til at besvare evt. spørgsmål til, hvorfor prisen for tiden går op.