Telefon 75 32 11 66

FAQ til kundeservice

Vi har her samlet nogle af de mest stillede spørgsmål til vores rådgivere i kundeservice.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du skulle have yderligere spørgsmål. 

Tilmelding til sms-service ved driftsforstyrrelser

Du er automatisk tilmeldt vores SMS-service, hvis dit mobilnummer er offentligt. Vores SMS-service er gratis og du kan tilmelde dig her.

Framelder du dig SMS-servicen vil du ikke længere modtage driftsforstyrrelser gældende for alle vores forsyningsområder.  

Har du ikke modtaget en SMS?

Der kan være flere årsager til at du ikke har modtaget en SMS fra os. Det kan være fordi:

  • Dit mobilnummer er hemmeligt (Du er automatisk tilmeldt vores SMS-service, hvis dit mobilnummer er offentligt).
  • Du er flyttet, men dit mobilnummer er registreret på din tidligere adresse (Når du flytter til en anden adresse, skal du huske at melde flytning hos dit mobilselskab).
  • Der er opstået en akut situation og SMS-beskeden er ikke sendt fra GEV endnu. 
Kontakt udenfor åbningstid

Ved akutte problemer udenfor vores normale åbningstid, bedes du kontakte vores vagttelefon:

El og vand: 40 96 12 65.

Varme: 40 96 12 66. 

Betalingsoplysninger

GEV A/S

Reg.nr. og kontonr. 4394-16966916 

Samstrøm A/S

Reg.nr. og kontonr. 4394-11464483 

Hjerting Service

Reg.nr. og kontonr. 3203-11912680

Kibæk Energi

Reg.nr. og kontonr. 9873-4561582853 

NB! Venligst skriv dit kundenr. i kommentarfeltet til modtager. Du finder dit kundenr. oppe i højre hjørne på din opgørelse.

Betaling via MobilePay

Du kan betale dine regninger via MobilePay til telefonnummer: 22 76 31 52.

Ved betaling via MobilePay, beder vi dig om at oplyse dit kundenummer i tekstfeltet til modtager. Nummeret finder du øverst i højre hjørne på din regning.

Hvordan fastsættes mit acontobeløb?

Dit acontobeløb fastsættes ud fra sidste års forbrug. Du skal være opmærksom på, at der kan forekomme udsving i dit forbrug, og at priserne kan have ændret sig fra det, du betalte i det forgangne år.

Der kan være forskellige årsager til at dit forbrug kan have ændret sig. Det kan bl.a. være, hvis der er sket en familieforøgelse eller at dine børn er flyttet hjemmefra eller andre forhold, der har ændret sig. 

Hvis du fx lige er flyttet ind i dit hus eller lejlighed, skønner vi dit acontobeløb ud fra et gennemsnitsforbrug. Du er velkommen til at aflæse måleren, når du modtager den første regning, og så regulerer vi acontobeløbet. 

Mit acontobeløb passer ikke med mit forbrug

Du kan altid ændre det acontobeløb, som vi opkræver, hvis det ikke stemmer overens med dit forbrug. Tag kontakt til os, hvis du vil have ændret dit acontobeløb. 

Gennemsnitslig forbrug for en familie

En gennemsnitlig husstand på fire personer vil typisk forbruge:

Vand: 140 m3.

El: 4.500 KWH.

Varme: Kan være svært at forudsige, da det bl.a. afhænger af standen på huset eller lejligheden. 

*Bemærk at der er tale om en skønnet vurdering af årsforbruget for en gennemsnitlig husstand på fire personer

Meld flytning

Skal du flytte, så husk at aflæse din vand- og varmemåler og indberet aflæsningen til kundeservice@gev.dk

*Er du bosiddende i Grindsted eller Stenderup-Krogager har vi mulighed for at fjernaflæse dine målere ved flytning. Er du tilmeldt PBS, skal du også huske at afmelde din PBS-aftale med GEV hos din bank

Personfølsomme oplysninger

GEV A/S behandler dine personfølsomme oplysninger sikkert og fortroligt i henhold til GDPR, der trådte i kraft pr. 25. maj 2018. Personfølsomme oplysninger kan bl.a. omfatte:

  • Navn.
  • Adresse.
  • E-mail.
  • Telefonnummer.
  • CPR- og CVR-nummer.

Der må efter persondataforordningen ikke indsamles flere oplysninger om kunderne end nødvendigt. Dette skal forhindre unødvendig ophobning af personfølsomme oplysninger. De indsamlede oplysninger skal slettes, når de ikke længere er nødvendige for databehandleren.

Når GEV indsamler personfølsomme oplysninger om kunden, skal formålet derfor være sagligt og klart. Kunders personfølsomme oplysninger videregives kun ved samtykke med kunden. Personfølsomme oplsyninger kan indsamles af private virksomheder, og kan videregives til skattemyndigheder og offentlige myndigheder, hvis kræves af dem jf. persondataloven. 

Du kan læse mere om vores persondatapolitik her

Udbetaling af tilgodehavende

Udbetaling af tilgodehavende til kunder, der ikke er tilmeldt PBS, sker via NemKonto, såfremt kunden har oplyst os om sit CPR- eller CVR-nummer. Du kan ansøge om at få dit tilgodehavende udbetalt her

Vejledning til at tænde din elmåler

Hvis din elmåler fx har været afbrudt i forbindelse med flytning, skal du selv tænde for den igen. 

Det kan du læse mere om her