Glad vinder af GEVs Julemiddag

Den 6.-7.november var der julemesse i Grindsted. Det var en rigtig god weekend, med mange glade og nysgerrige besøgende.

Særligt var der god aktivitet på GEVs stand af en masse børn, som på hver sin måde tegnede måder, hvorpå vi kan hjælpe med at passe på jorden. Samtidigt var der mulighed for at deltage i en konkurrence om 1.000 kr. til en julemiddag, bestående af økologiske produkter og masser af andet godt.

Over 240 deltog i konkurrencen, hvor man foruden julemiddagen også kunne finde det udstillede juletræ og få med hjem. Juletræet blev nøje udvalgt med tanke på miljøet. Det blev købt på juletræ.dk i Rødding, der benytter sig af bæredygtige tiltag i deres produktion og under og efter levering. Hver gang de sælger et træ, plantes der to skovtræer i Danmark.

Juletræet er ligeledes i potte og kan derfor plantes ud i naturen efter brug. Vinderen blev Connie, som i torsdags afhentede sin præmie. Stort tillykke Connie og tak til alle der lagde vejen forbi julemessen og svarede på spørgsmål, talte med os, og tegnede en masse tegninger på vores vægge. Vi håber I kigger forbi igen til næste år.

Vinder 2021