Telefon 75 32 11 66

GEV på julemesse i MAGION

GEV havde vanen tro valgt at deltage på årets julemesse i MAGION, der løb af stablen den 3-4. november 2018. 

Årets julemesse var pænt besøgt og mange besøgende havde således valgt at slå vejen forbi GEV's messestand nr. 38 til en snak om afkøling og tilmelding til GEV's SMS-service.

GEV & Monopolet, afkøling og SMS-service

GEV har i løbet af 2018 arbejdet på at implementere tiltaget GEV & Monopolet - et nyt online kundepanel, hvor andelshavere i Grindsted bl.a. har mulighed for at præge udviklingen af nye kundetilpassede løsninger og services. Det var derfor nogle forventningsfulde frivillige fra GEV, der mødte op til en weekend med ambitioner om at udbrede kendskabet til GEV & Monopolet, afkøling og SMS-service. 

Højt humør og penge at spare på varmeregningen

Der var højt humør blandt de frivillige fra GEV, hvilket resulterede i en række gode snakke med de besøgende på messen, der virkede meget interesserede i at høre mere om niveauet for deres afkøling. Der er nemlig penge at spare på sin varmeregning, hvis fjernvarmevandet bliver afkølet til en gennemsnitstemperatur på ca. 35 grader.

Ved afkøling forstås forskellen mellem temperaturen på fjernvarmevandet, der kommer ind i huset (fremløb) og temperaturen på fjernvarmevandet, der løbet ud af huset (retur). En dårlig afkøling på under 25 grader i gennemsnit på årsbasis betyder, at GEV enten skal sende en større mængde af fjernvarmevand i cirkulation på ledningsnettet eller hæve vandets temperatur. I begge tilfælde kræver det et større energiforbrug, hvilket vil resultere i en højere varmeregning.  

Billede af GEV's stand på julemessen 2018 i MAGION
Fakta om GEV & Monopolet

Som medlem af GEV & Monopolet:

  • Kan du deltage i 2-4 undersøgelser om året.
  • Hjælpe os med at forstå, hvad der er vigtigst for dig som kunde - fx produkter og services. 
  • Kan du være heldig at vinde gode præmier. 

Læs mere om GEV & Monopolet her