Følg GEV

GEV indkalder til ekstraordinær generalforsamling for anden gang.

Den 27. juni 2024, klokken 19.00 er der ekstraordinær generalforsamling i GEV A.m.b.A. Vi håber at se så mange andelshavere som muligt i no. 16 - Grindsted, Østergade 16 i Grindsted.

Fuld dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Endelig beslutning om ændring af vedtægternes §7.1 og §7.2
  3. Eventuelt.

Tilmelding er IKKE påkrævet. GEV er vært ved en kop kaffe i forlængelse af den ekstraordinære generalforsamling.

----

På den ekstraordinære generalforsamling skulle den endelige afstemning om fusion af Filskov Vandværk ind i GEV foretages. Da mindre end halvdelen af andelshaverne i GEV A.m.b.A. mødte frem på den ordinære generalforsamling, kræver vedtægterne en ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutningen skulle til endelig afstemning. Det blev til en fusion, da alle undtagen én deltager stemte for. Denne ene deltager undlod således at stemme.

Dertil kom GEVs bestyrelse med en indstilling om at ændre vedtægternes §7.1 og §7.2 som der på den ekstraordinære generalforsamling den 27. juni skal træffes endelig beslutning om. Ændringerne kan ses i sin fulde længde herunder:

(fra GEVs gældende vedtægter)

§ 7.1.                                  

Selskabet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer.

 

§ 7.2.                                  

Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen ved almindeligt flertal, idet dog henholdsvis 3 og 4 medlemmer er på valg hvert andet år. Bestyrelsens medlemmer vælges blandt andelshaverne. Op til to bestyrelsesmedlemmer behøver dog ikke at være andelshavere. Før afstemningen annonceres de opstillede kandidater. Ved skriftlige afstemninger skal der skrives lige så mange navne på stemmesedlen, som der skal vælges bestyrelsesmedlemmer.  

Dette foreslår bestyrelsen at ændre til følgende:

§ 7.1

Selskabet ledes af en bestyrelse på mellem 7 og 9 medlemmer. 

§ 7.2

Generalforsamlingen vælger 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år ad gangen ved almindeligt flertal, idet dog henholdsvis 3 og 4 medlemmer er på valg hvert andet år. Bestyrelsens medlemmer vælges blandt andelshaverne. Før afstemningen annonceres de opstillede kandidater. Ved skriftlige afstemninger skal der skrives lige så mange navne på stemmesedlen, som der skal vælges bestyrelsesmedlemmer.  

Bestyrelsen kan supplere sig selv med op til 2 eksterne bestyrelsesmedlemmer, i det omfang bestyrelsen vurderer, der er behov herfor.

Eksterne bestyrelsesmedlemmer udpeges for 1 år ad gangen. 


Tilmelding er IKKE påkrævet. GEV er vært ved en kop kaffe i forlængelse af den ekstraordinære generalforsamling.


© copyright GEV 2022.

Verified by MonsterInsights