Energinet varsler prisstigninger for alle kunder og ændringer i afregningsmodel for nogle solcellekunder

Pr. 1. januar 2024 sætter Energinet priserne på deres tariffer op. Derudover introduceres et nyt abonnement. Herunder kan du se, hvad det indebærer for dig.

Stigning i tariffer og nyt abonnement

Energinet ejer det overordnede elnet i Danmark. De varsler nu stigninger på deres tariffer, gældende fra den 1. januar 2024.

Det indebærer:

  • Tarifferne stiger fra 0,14 kr./kWh inkl. moms til 0,1563 kr./kWh inkl. moms. Disse stigninger er på net- og systemtariffen.
  • Der kommer et nyt abonnement på 225 kr./år. inkl. moms pr. forbrugsmåler

Hvor kan du læse mere?

På energinets hjemmeside kan du se en længere beskrivelse, hvor der også er priseksempler for private med forskellige forbrugs-intervaller

Varsling: Ændringer for solcellekunder i gruppe 2 og 6

Samtidigt med den generelle stigning, som gælder for alle, så har Energinet varslet ændringer i tarifafregningen for solcellekunderne i gruppe 2 og 6.

Ændringen medfører, at nettoafregnede egenproducenter i nettoafregningsgruppe vil blive afregnet efter øjeblikstariffering pr. 1. januar 2024.

Fremover skal du som nettoafregnet solcellekunde betale tariffer ud fra det faktiske forbrug, der leveres til dig fra elnettet, efter øjeblikstariffering. Du vil derfor ikke længere have mulighed for at modregne din elproduktion eller elforbrug på års- eller timebasis ved betaling af transmissions- og systemtarif.

Det vil dog fortsat være muligt at betale elafgift efter nettoårsforbruget - altså forskellen mellem dit forbrug fra elnettet og din egen produktion til elnettet.

Hvor kan få mere at vide?

Du kan finde mere information på nedenstående link fra Energinet.

VI VIL VÆRE ET SELSKAB,

DER GØR EN FORSKEL

I LOKALSAMFUNDET


© copyright GEV 2022.

Verified by MonsterInsights